ENGLE BLOG

HENRIETTE BINDERUP

 

Hvorfor fejrer vi Kr. Himmelfartsdag ?
13.05.2021

Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?

 

Rent konkret fejrer vi, at Jesus forsvinder en gang til for disciplene, 40 dage efter opstandelsen. 

 

Himmelfarten fortæller os om, hvem Jesus er. At han ikke bare er et menneske, men at han er himmelsk.

 

Mange mennesker påstår at have set Jesus i deres syner, og de oplever ofte mirakuløse healinger derefter. 

 

Mange har studeret Jesu tilgang til at helbrede sygdom, og de har anvendt disse principper og høstet imponerende resultater. 

 

Der er en vidtstrakt tro på, at Jesus vogter over verden og dens beboere og sikrer, at der ikke sker os noget ondt. 

 

Jesus kan hjælpe dig med: klar kommunikation med Gud. Guddommelige vejledning og instruktion samt spørgsmål i forbindelse med tro. 

Han hjælper dig med at tilgive, og al slags healing samt manifestationer og mirakler. 

 

Sådan påkalder du Jesus: 

 

Forestil dig, at han står foran dig ( brug gerne billedet ). 

 

Send ham fra dit hjerte, så megen kærlighed, som du kan føle og forestille dig. 

 

Læg så mærke til hvad der sker som det næste; kærligheden bliver returneret til dig mangefold forstørret. 

 

Bliv ved med at sende og modtage denne kærlighed, samtidig med at du st opmærksom på dit åndedræt for at sikre dig, at du indånder denne healende energi. 

 

Fortæl nu Jesus mentalt hvad som helst, der måtte genere dig, stort som småt. 

 

Udøs dit hjerte for ham og afslør dine dybeste hemmeligheder - han er absolut pålidelig og vil altid bruge dine oplysninger på en positiv måde. 

 

Bed ham så om at gribe ind og give dig retningslinjer for, hvordan du skal heale situationen. 

 

Sig ikke til ham, hvordan den skal heales, vær blot forvisset om, at det er i hans kærlige hænder, og at han vil arbejde direkte med Gud om at skabe en fredfyldt løsning for alle involverede. 

 

Sig tak i dit hjerte og giv slip. 

 

Du ønskes en velsignet Kr. himmelfartsdag 💞

 

Englekram

Henriette. 

 

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar


* pure love and divine magical energy * 

~ All Karmic and Spiritual Laws Rights Reserved©2024 ~ www.laceuniverse.dk ~ Spirituel Forening ~
 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk